Den teknologiske udvikling – og konsekvenserne
En rejse ”fra grafisk håndværk – til moderne industri”.
I de første mange år var bogtryk og blyet de bærende teknologiske produktionsmetoder i Phønix. Men allerede i begyndelsen af 1950’erne etablerede Brødrene Mariager det første offset-trykkeri i Aarhus.
Bent Mariager, som var udlært typografisk trykker, blev efterfølgende uddannet som offsettrykker i København. Efter hjemkomsten til Aarhus investerede brødrene i de første små offsetmaskiner til Nørre Allé. Og kort tid efter kom der større maskiner til.
Offset-udviklingen fortsatte både på Silkeborgvej og på Søren Nymarks Vej, og offset overtog mere og mere. Udviklingen skete på trods af oliekrisen i 1970’erne, som lagde en vis dæmper på udviklingen i hele samfundet.
Konkurrencesituationen i branchen spidsede også mærkbart til, så kampen om kunderne var benhård.
![]()
Virksomheden udviklede sig ganske tilfredsstillende i 1960’erne og 70’erne – både teknologisk og resultatmæssigt
![]()
Personalemæssige udfordringer
Fagforeningerne ”Typograf-forbundet” og ”Lithograf-forbundet” havde svært ved at finde ud af, hvordan de skulle tackle den situation, som den teknologiske udvikling førte med sig.
Den nye teknologi var over os. Vi stod overfor at erstatte blyet med fotosats. Typograf-forbundet og Litografforbundet krigedes om faggrænser på trykmaskinerne. Hvem måtte trykke på hvilke maskiner?
Det medførte gnidninger imellem typografer og litografer.
Typograferne og litograferne vidste ikke rigtigt, om de skulle være solidariske med deres egen virksomhed eller med fagforeningen.
Der herskede en trykket stemning, og medarbejderne var usikre.
Fra bly til fotosats – det gav problemer!
Vi besluttede i Phønix, at vi ville være på forkant med udviklingen, for vi ville være med helt fremme.
Og når vi skiftede blyet ud med fotosats, ville det uundgåeligt medføre personaleindskrænkninger. Den nye teknologi var kommet.
Hele sætteriafdelingen med blytyperne blev nedlagt i 1976, og vi startede op med fotosats.
Desværre måtte vi en tur i Arbejdsretten. Det var Dansk Typograf Forbund, som indbragte sagen. Grunden var, at vi var nødsaget til at afskedige de håndsættere, som ikke længere kunne beskæftige. Blyteknologien eksisterede simpelthen ikke mere i virksomheden.
Blysatsen med de løse typer, som havde eksisteret lige siden, Gutenberg i 1400-tallet opfandt denne teknologi, var nu stendød.
Heldigvis indså de fleste, at ingen kan kæmpe imod udviklingen. Den nye teknik var kommet for at blive.
Fra bogtryk til offset…
Trykteknologien tog også fart, og bogtryk blev mere og mere udkonkurreret af offset. Ikke kun på prisen, men også på kvaliteten.
Vi gik i gang med at omskole vores egne typografiske trykkere til offsettrykkere, fordi der ikke fandtes nok offsettrykkere i Aarhus. Vi ville for alt i verden gerne beholde vore egne trofaste trykkere, og denne omskolingsaktion lykkedes heldigvis.
Som konsekvens af teknologiudviklingen var der alt for mange trykmaskiner på markedet, og det betød priskonkurrence, lønpres og faldende overskud.
Nye teknologier og metoder vandt frem på alle områder, og det betød at priskonkurrencen blev benhård. Desuden faldt markedspriserne, og det var svært at få virksomhederne til at give overskud.
Grundet mangel på kvalificerede offsettrykkere var lønpresset stort, og der var mange overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
I slutningen af 1970’erne er den rivende udvikling i fuld gang – både inden for prepress, tryk og færdiggørelse. Og det giver selvsagt store ledelsesmæssige udfordringer.
Udvikling i Phønix
Alle nye maskiner, som vi indkøbte i 1980’erne og i 90’erne var offset-teknologi.
Udviklingen var krystalklar.
4-farve-maskiner ”væltede” ind over markedet.
6-farve- og 8-farve-maskiner med lak fulgte efter, og der var nu ingen grænser for, hvad man kunne købe af teknologi. Det var som om, at den udvikling aldrig stoppede.
Automatisering – Døgndrift-produktion – Partnerskaber
Maskinerne var efterhånden blevet så automatiserede, at bemandingen på maskinerne blev reduceret mærkbart.
De dyre maskiner skulle forrentes. Phønix producerede i døgndrift, og der var tryk på kedlerne.
Vi udviklede ”Partnerskaber” – både på kundesiden og på leverandørsiden.
Troværdighed, leveringssikkerhed, kundeaftaler og kontrakter var de parametre, som vi udviklede og konkurrerede på. Og her havde vi heldet med os.
Teknologisk kapløb og engagerede medarbejdere
Fra Gutenbergs løse blytyper frem til internetbaseret prepress og højteknologiske trykteknikker har vi været med i et fantastisk kapløb.
Phønix har været på en lang rejse med mange trofaste medarbejdere om bord.
Vi har rejst fra grafisk håndværk til moderne industri – i Danmarks Grønneste Trykkeri.
De medarbejdere, som var med i de seneste to årtier deltog også i de store kvantespring med ISO, Miljø og Værdiledelse.

Som en “Fugl Phønix”, der letter fra asken, har Århus-trykkeriet hævet sig kvalitets- og miljømæssigt over samtlige erhvervs-virksomheder i hele EF, ja formentlig i hele verden.

Phønix blev ”Europamester i Miljørapportering” og vi blev ”Verdens første virksomhed med Værdibaseret Ledelse”. Det kan vi alle være stolte af at have været med til.


